Specialister i proces- og
industriventilation

Linå Procesventilation er leverandør af udsugningsløsninger og produkter til industri, værksteder, produktioner samt faglokaler på skoler og tekniske uddannelser.

Med mere end 30 års erfaring, sikrer vores medarbejdere energioptimerede løsninger med brugeren i centrum og med fokus på arbejdstilsynets krav.

Mangler du kompetent rådgivning?

Få et uforpligtende besøg af vores specialister, som hjælper med at vurdere jeres behov og finde den bedste løsning for jeres virksomhed. 

Udbygning af eksisterende procesventilation:
Skal I udbygge jeres eksisterende løsning gennemgår vi jeres anlæg fra A-Å og sikrer jer en prisbevidst opgradering, som også tager højde for energiforbrug, så I får en fremtidssikret og klimavenlig løsning. 

Etablering af procesventilationsanlæg: 
Når I står og skal have etableret et nyt anlæg til procesventilation, uanset om rammerne er nybyggede eller gamle, så gør vi en dyd ud af at I får et anlæg der:

Respekterer de arkitektoniske rammer.
Vi lægger vægt på at Procesventilationsanlæg – inklusiv rørføring skal arbejde med bygningen.
Æstetik og indretning er ikke ligegyldigt i et industrielt arbejdsmiljø.
Vi ønsker at vores løsninger bidrager positivt til det arbejdsmiljø som jeres medarbejdere skal opholde sig i. Derfor betyder det noget at der i den samlede løsning er forståelse for visuelle linjer og samspillet mellem bygning og mennesker.  

– Har brugeren i centrum:
Vi laver løsninger der placerer brugeren, jeres medarbejdere, i centrum. Vi laver udsugningsløsninger der er så fleksible som overhovedet muligt, så hverdagen i arbejdsmiljøet på værkstedet eller i produktionen sameksisterer med de lovmæssige foranstaltninger, der skal sikre ren luft og godt indeklima. 

Vores ekspertise sikrer, at I overholder kravene til udsugning, når luftarter, støv og andre skadelige stoffer udvikles under arbejdsprocesser.

Vi specialiserer os i håndtering af både sundhedsskadelige og eksplosive materialer samt luftforurening som røg, mikroorganismer, aerosoler og ildelugt. Vores skræddersyede løsninger sørger for et sikkert, sundt og produktivt arbejdsmiljø.

Kontakt os i dag og få et uforpligtende tilbud på en procesventilationsløsning. 

Hvad er Procesventilation?

Procesventilationen består af mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles og samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur, så indeklimaets kvalitet lever op til arbejdsmiljøloven.

Selvom effektiv procesudsugning ved kilden er etableret, kan det i nogle tilfælde pga. arbejdets art – fx ved manuel svejsning være muligt for en mindre del af forureningen at slippe forbi procesudsugningen. I de tilfælde vil der være behov for at etablere rumudsugning, der netop kan fjerne dette.

Er der tale om ætsende stoffer eller eksplosionsfarligt materiale, kræves der et særligt materialevalg eller et anlæg, der er godkendt efter ATEX-direktivet.

Vi løser alle opgaver!

Vi har produkter og løsninger til effektiv og energibesparende udsugning og filtrering af støv og partikler fra træstøv, svejsegasser, udstødningsgasser, olietåge, gasser og brændbart støv.

Det er påkrævet at etablere effektiv udsugning og ventilation når der på faste arbejdspladser arbejdes med eller udvikles stoffer og materialer som støv, stænk, dampe og aerosoler i luften, slibe- og borestøv med kvarts, svejserøg og lodning samt udstødningsgas.

Der kan være tale om:

– Træspåner eller støv, fra slibning, skæring, fræsning eller anden bearbejdning.

– Metalstøv eller røg, fra slibning, svejsning, skæring, fræsning eller anden bearbejdning.

– Pulverbaserede stoffer eller materialer.

– ATEX-materialer, som fx pulver og aluminiumsstøv.

– Plastvarematerialer (fx plastgranulater), hvor der ved den tiltænkte forarbejdning/anvendelse af plastmaterialet afgives sundhedsfarlig eller luftvejsirriterende røg, damp og støv

– Andet affald, der indeholder organiske opløsningsmidler

– Brandfarlige stoffer og materialer, der kan forårsage brand eller eksplosion